For mig har det gennem hele karrieren næsten altid handlet om den gravide, den fødende og den barslende kvinde. Jeg har haft ansættelse på føde og barselsgangen i både Viborg og i Odder, hvor en del fødsler og ikke mindst de første dage med det lille ny familiemedlem har været fokus i mit arbejde.

Herefter har min ansættelse siden 2005 i ultralydsafdelingen på Skejby været grundlag for mange samtaler med de gravide par.

Du kan derfor trygt regne med, at jeg kan svare på de fleste spørgsmål der relaterer til graviditeten.

Jeg vil gøre mit allerbedste for, at I sendes glade og trygge ud af min dør.

I de få tilfælde hvor scanningen viser behov for yderligere undersøgelse eller kontrol på dit hjemsygehus, vil jeg selvfølgelig formidle den fornødne kontakt og hjælpe jer videre.

Jeg udfører alle slags scanninger fra graviditetsuge 6 – 42. uge hvor man senest vil sætte fødslen igang. Se også scanninger

Vil du være sikker på kvaliteten af scanningen du betaler for, bør du vælge en klinik, hvor den person der scanner har haft en længere ansættelse på en ultralydsafdeling på et af landets sygehuse. Det er ikke let at scanne uden grundig oplæring. Faktisk tager det flere år at beherske og derved systematisk kunne styre en scanningsundersøgelse.

Jeg har 12 års erfaring med mig og er stadig tilknyttet ultralydsafdelingen i Skejby. Jeg har derfor masser af erfaring med både de ukomplicerede graviditeter men også de svære situationer. Og jeg er opdateret på sidste ny viden indenfor feltet.

Kurser

I kraft af min ansættelse på Ultralydsklinikken for gravide i Skejby og som
medlem af Dansk Føtalmedicinsk Selskab har jeg i årenes løb deltaget i en
række kurser, konferencer mm.

  • 2005: DSOG kursus i Nakkefoldsscanning/rådgivning, Rigshospitalet
  • 2005: ISUOG kursus i screening for fostermisdannelser 18.-20. uge, Holbæk
  • 2006: ISUOG kursus i fosterhjertescanning, Rigshospitalet
  • 2006: 16th World Congress on Ultrasound in Obstetrics and Gynecology, London
  • 2006: DSOG kursus i ultralyd af abdomen og urinveje, Rigshospitalet
  • 2007: DSOG kursus i skeletdysplasi og syndromer, Roskilde sygehus
  • 2007: DSOG kursus i fosterets centralnervesystem, Aarhus Universitetshospital
  • 2008: FMF kursus i prænatal rådgivning af screeningsundersøgelser, Rigshospitalet
  • 2008: DSOG kursus i Basal Ultralydsscanning, Skejby sygehus
  • 2009: Kursus i udvidet hjertescanning, Aarhus Universitetshospital
  • 2009: 19th World Congress on Ultrasound in Obstetrics and Gynecology, Hamburg
  • 2009: DSOG Doppler kursus i IUGR og anæmi, AUH Skejby
  • 2010: DSOG kursus i ultralyd af tvillinger, Odense Universitetshospital
  • 2010: DFMS kursus i tidlig misdannelsesscanning, OUH
  • 2011: DFMS kursus i etiske dilemmaer i Føtalmedicin, AUH Skejby
  • 2014: DFMS kursus i fosterets nyrer og urinveje, Rigshospitalet
  • 2015: ISUOG Update on Fetal Malformations – Advanced Course, Rigshospitalet
  • 2016: VISUS kursus i 3D/4D ultralydsscanning, Stockholm
  • 2016: DFMS kursus i Genetik/ arvelige sygdomme, OUH

Certifikater ved Fetal Medicine Foundation, London

Nakkefolds certificeret

Teoretisk: april 2005
Praktisk: sept. 2005, recertificering årligt

Misdannelsesscanning certificeret

Teoretisk: sept. 2008
Praktisk: feb. 2011

Livmoderhalsscanning certificeret

Teoretisk: august 2011
Praktisk: april 2013